Boede i 1834 i Krogsgaard, og var fisker.
At være fisker og Landmand omkring 1800 i Nissum fjord og de lavtligende områder ved Felsted kog
har været en barsk omgangKilde: "Vort sogns historie Bind. 20 kap. Sønder Nissum"Klitterne både i
dette og Husby sogn havde en størelse som få andre steder på Vestkysten. Ovenbjærg i Sdr.Nissum
sogn er 33,5 m. høj.Sandflugten har voldt store ødelæggelser i sognenes vestlige del, navnlig i 16.
og 17. århundrede ( 1580 siges, at "en part af samme sogne er fordærvede af sand og vand"). Men den
østlige del gik heller ikke ram forbi. Her var det dog oversvømmelser fra fjorden, der gjorde
skade. Nissum fjord, tidl. også kaldet Lønfjord, var oprindelig over 7700ha med ca.2 m vandunder
alm forhold, og har sandsynligvis ligesom Ringkøbing fjord været en åben havbugt, der efterhånden
er blevet lukket ved de af havstrømmen aflejrede sanddynger, som senere dannede sig til en
sammenhængende klitbræmme.Til af afløb for vandet i fjorden, der har tilløb gennem mange åer (
afvandingsegnen er ca. 1700 km2 ), dannede der sig i klitten kanaler, "Minder", hvoraf flere vises
helt op til sydenden af Bogbjerg. Når disse udløb for kortere eller længere tid lukkedes, og når
tilmed havvandet ved storm pressede ind i fjorden, oversvømmedes de tilgrænsende Sogne, hvorved
marskengene led stor skade. I slutningen af 17. århundrede og begyndelsen af 18. århundrede lukkede
landtangen sig helt, så der måtte skaffes udløb ved hjælp af spade. Der berettes om stormfloder
nytårsaften 1723 og 1741, i hvilket sidste år torsminde ( 1470 Torskemynne) gennembrødes omtrent på
dets nuværende sted, samt Julen 1760, februar 1825 og 1839. Torsminde, der ligesom Nyminde ved
Ringkøbing fjord er tilbøjelig til at vandre mod syd, men dog har holdt sig omtrendt på samme sted,
da man ved hver ny udgravning lægger udløbet lidt nordligere, var uafbrudt åben fra 1741 til1804,
men sidenden tid har det huppigere og hyppigere lukket sig ved til tilsanding, og udgravningerne er
blevet vankeligere med årene. Omtrent 1840 fik Kastberg i Lemvig koncession på udtørring af
fjordens nordlige del. Han solgte koncesionen til J. Oven i København, som bestemte sig til at
udtørre hele fjorden og lægge en sluse med porte at åbne udad mod havet i stedet for det direkte
udløb. Han fik koncesion herpå og solgte den til et engelsk aktieselskab, som (ifølge kgl.
bevilling 3.7.1866) 1868-70 lod Ingeniør C.G.Bruun bygge torsminde kanal og sluse, ca. 1 km. nord
for det gamle minde. Slusen af beton klinker og granit, kunne bortlede indtil 185 m3 i sekundet,
medens den hindrede havvandet i at trænge ind. Samtidig blev det gamle minde afdæmmet ved et dige,
ligesom der af regeringen opførtes betydelige klitdiger for at hindre havet i at skylle over. I
1869- 70 påbegyndtes inddæmningen af den sydøstlige del af fjorden, den ca 1400 ha. store "Felsted
kog"ved opførelsen af et 13 km. langt dige. Udpumpningen skete ved hjælp af store maskiner, og det
tørlagte areal beplantes med græs. Men udbyttet var ikke stort, da bunden til dels består af
flyvesand. Der skede flere gange digebrud ( såledesdecember 1873), der pumpedes desuden ikke til
stadighed, hvorfor det inddæmmede areal ofte stod under vand om vinteren, og endelig standsede hele
det af Bruun påbegyndte forehavende 1885,efter at der var gået store kapitaler til spilde. Kun den
mægtige sluse står tilbage. Det gamle udløb åbnedes atter på selskabets bekostning, men har stadig
påny måttet udgraves, da der ved pålandsvind lægger sig en vold af rullesteb tværsover kanalen. Den
ovennævnte gennemskæring fandt sted ca. 750 m. syd for slusen og åbnedes 3.2.1890. Der var vand nok
til, at fiskerbåde kunne passere; men det varede ikke længe, før en sandbarre uden for kanalen
umuligjorde al sejlads. Den stadig gentagne udgravning nu på vandbygningsnævnets foranstaltning
fortsættes. En af Staten nedsat kommision har stillet forslag om at ordne udløbsforholdene ved en
udbygning af det gamle sluseværk o Torsminde, således at anlægget vil bl
ive noget lignende det, der bygges ved Hvide sande.Og sagen ventes at blive fremmet, så snart
statens finanser tillader det.I Nissum fjord findes et rigt rørskær, navnlig i "Felsted Kog", som
overtoges af staten, efter at udtørringen var opgivet. Rørene sælges på roden ved auktioner. Bjergn
ingen er ofte ret vanskelig på grund af høj vandstad som følge af usikre
udløbsforhold. I Nissum fjord udgør fiskefangsten gennemsnit 118 tons skrubber, 14 t. sild, 50 t.
ål, 3,5 t. laks, ½ t. ørred, 15 t. helt, 2½ t. Gedder, 1,4 t. Aborrer og 5 t. skaller.