Turen til Hollane Torsdag, den 27/1.

Dette er en stor dag. Christian og jeg vil i fjellet. Vi vil til Hollane. Fra Lifjell feriecenter

Erfaring efter turen: Du har selv ansvaret – du kan spørge andre om ruten og tage fuldstændig forkert. Når vejen er ukendt, kan det hurtigt blive farligt.

Vi starter kl. 9.37. Når op over første stigning ved Krintofjellet kl. 10.00. 20 min. senere står vi for foden af  Gleksefjellet (1120 m). Det er nu ukendt område. Kl. 10.50 når vi Skarefjell-søen, det højeste punkt på turen, ca. 1080 m. 1½ time og 2 km af vores tur, og vi har virkelig givet den en skalle. Med den fart når vi ikke langt. Vores aftale er at vende kl. ca. 12.15, så vi er hjemme ved 15.00-tiden – så har vi stadig 2 timer, til mørket kommer. Vi sveder – vi brænder kalorier hele tiden, har taget ca. 400 højdemeter. Nu kommer et pænt glidestykke på 2 km. Ved Snotsøen vises 1036 m, ved Sandsøen 1 km senere 971 m, fald 75 m. ½ km senere falder terræn for meget, og sneen er for iset. Så vi lader skiene glide alene uden os på – hvorefter vi går bagefter. Jeg kunne lige se for mig, at mine ski havde taget turen tilbage af den rute, vi vil hjem af. Nå, det gjorde den heldigvis ikke. Vi spiser indimellem af den energibar, vi har med. Klokken er ca. 11.15. Så nu 2½ km på 25 min à 6 km/time. Det går fortsat hurtigt. Vi beslutter nu, at vores mål stadig ikke er at komme til Hollane, men at kunne se Hollane- for der er mange højdemeter derned. Via Smeltesøen når vi ca. 12.30 og en bakke den nedstigning, der fører til Hollane, der ses 150-200 m nede. Her spiser vi, og drikker det sidste vand. Naturen er helt enestående - Solen skinner ikke her – men den ses alligevel tydeligt på nogle fjelltoppe. Tøjet er vådt af sved. Kl. 12.55: Tilbageturen starter. Over bakken og ned til Smeltesøen. Her ser vi en snescooter, en mand og hans fårehund. De sætter løjpepinde op på isen. Vi snakker med ham. Han fortæller, at sneen kom sidste torsdag, og at fjellene normalt er helt snedækkede – nu er der næsten ingen sne. Han ser vores kort, og siger, at det er egentlig kun værd som oversigtskort – og at snestorm kan komme på 5 min. – man ser så intet. Hunden vil springe op på Christian. Manden siger ”dæk”, og hunden lystrer. Vi fortsætter nu. Vi tager billeder ved disse vejskilte, vi møder – snart når vi stedet, hvor vore ski selv løb ned, og vi går ind i ukendt område igen – her er god sne, og vi glider ned endnu en km. Møder også her skilte – men der står intet, vi kan se – vi fortryder senere, at vi ikke gik helt derhen og så på den anden side. Snart efter er der ingen egnet sne, og der er ingen rute – eller spor, og vi kan se en dyb slugt, og helt til Bø formentligt. Hvor er vi? I hvert fald ikke hvor vi troede! – ved vi senere. Vi diskuterer 3 muligheder: 1) Gå tilbage 2) Gå op på fjellet til venstre – få oversigt 3) fortsætter i en bue her på kanten af slugten. Nå, jeg går 100 meter tilbage til et skilt – der står noget med Okseruget – det står ikke på kortet - så kortet er lige til skrot. Tilbagevejen er sikker – men der er langt op. Vi vælger løsning nr. 3. Der er dyb sej sne. Vi synker 10 cm, 30 cm, 60 cm, så langt benene er – vi brænder kalorier, og tiden – ja, nu kan de 2 timer til sikkerhed i sidste ende snart bruges. Nu er der stedsans tilbage – det er lyst i 3 timer endnu. Kl. er ca. 13.30 Vi kommer noget rundt og ser efter nogle strabadserende minutter røde prikker og streger på klippestykker og træer. Det er vel en form for sommerrute – krisen er nu lidt afblæst – Vi kommer rundt og op – med godt humør og når nu 1 km. længere frem. Vi er så der hvor vi troede vi var for snart længe siden. Nu må vi kunne følge kortet, men nej … der hvor løjpen er vist på kortet er der et vandløb. Vi skyder ind over vandløbet for at møde rød løjpe på den anden side – den møder vi aldrig!

 Der er absolut ingen spor af ski her. Vi møder et par dalryber, de er hvide som sneen, lidt større end agerhøns og som andre hønsefugle kan de snakke, snakke højt og hurtigt, om deres forstyrrelse og om at komme væk - Vi ses senere – nu flyver vi bare væk. Om det valg vi gør nu siger Christian: ”Det er fordi du er med Jeg gør det her, uden ville Jeg ikke tage den vej”. Underforstået prøve noget ukendt. Vi har for længst ingen vand og den 3. og sidste energibar blev spist rundt slugten. Vi brænder kalorier nu. Ud over 4 timer. Vi er våde af sveden. Vi fjerner også sne fra støvleranden så ikke sokkerne bliver endnu vådere.  Nu møder vi et fint sted med en barde og skiltning – 2 km. Til Jonnbu parkering 7 km. Til Hollane. Altså ca. 1 km. Til hytterne. 2. krise er overstået. Kl. er 14.41 Vi har gået ca. 2 km. - tager nu ski af og på – men mest på. Terrænet er virkelig barsk. Her er der spor af ski. Jesper og Christian var i går på grøn rute og lidt ad den røde … den skal Vi finde. Christian siger: ”derhenne. efter bakken - der har Vi været – Øh… ”nej så langt har vi ikke været”. Vi glider ned Et sted bremser Jeg i blød sne og så ned, der er noget buskads et lille træ .. nå.. den må flytte sig – men nej -  så må den da gi`sig – men nej. Jeg må gi`mig pum – skistave, arme, krop hoved ned i sneen, armene tilmed meget dybt. Op igen videre. Christian ville godt ha`et billede, men Jeg havde fotoapparatet. Vi kommer til en hytte med navnet ”Anebuhytten” og grøn rute ligger på anebufladen. Så der må vi være – men det er vi ikke!!! Der er sikkert nogle andre – men ikke os – Hvor er vi - vi er her – Vi ved det bare ikke. Hvor gør det mest ondt i storetæerne, har de skindet på endnu? Men der hvor vi er godt at være – for vi er snart hvor vi skal være det siger min stedsans, vores hytte ligger ret fremad. Vi kommer ud af skoven- er vi her ? Det er slet ikke grøn løjpe, Vi kommer ud oppe i den sne som er over hytterne over kælkebakken. Hvor der for mange år tilbage var øvelser til skiskole. Vi kan nu glide ned mere afslappet glid end noget sted på hele tuten kl. er ca. 15.10 - 5 timer 40 minutter vi sveder, alt tøj er vådt – har vi tabt 2-3 liter væske?

Vi mener turen var 15,3 km. (10,3 km på ski og 4,9 km på gåben + ca. 1000 højdemeter op eller ned) Resten af dagen er Vi tørstige. Jesper laver sneborg – der er tøsne. Vi er i saunaen inden kl. 20.00.

 Det har været en velsignet tur her til Norge kl. er 6 fredag morgen Jeg er frisk. De andre sover –Syvsovere!

Gud er en stor Gud! Han har skabt os som vi bør være… men vi har så mange sære ting for.

Tilføjelse: Mens Far og Christian var ude på deres farlige ekspedition, tog Jesper & Mor en fredelig tur på ski ud ad den gule løjpe, Vi var oppe at kigge på to store spejder/same telte. Om eftermiddagen hjalp Mor Jesper med at gøre sneborgen færdig. Den blev rigtig flot.