Bahamas Dagbog 10 juli - 28 juli 2007.

Tirsdag d. 10 Juli.

Vi boede på Bell Channel Inn www.bellchannelinn.com

sølvbryllupsdagen

Lena fik ikke tid til at skrive noget om vores dag 10 juli sølvbryllupsdagen Vi skulle nemlig ned i polen for at lære snorkling inden vi skulle ud på revet for at snorkle - det er utroligt smukt under vandet og se alle de fisk i alle regnbuens farver Jeg blev faktisk søsyg i vandet, men Lena nødt det i fulde drag, det var endda hende der var panisk i polen.

morgensang

Nå men i går blev vi vækket kl. 3.45 og fik morgensang. Vi skulle være i Kastrup kl. 5.00 og flyve kl. 7.00 Via Paris kom vi til Miami i Florida Kæmpe Boeing 947 med 436 passaserer og derfra i et lille 19 personers propelfly- det var sjovt til Freport Bamamas. Der blev vi meget venligt modtaget og al vores bagage fragtet ud. "Hvor skal i hen, Taxi? nej! Vi bliver hentet af lena`s kusine. Jeg så godt en Limousine - nå der er nok bryllup Har i telefon nr til hotellet ja , Han ringede. Jo men Lisbeth er i lufthavnen besked derud ,Hun var ved at forlade stedet idet hun mente at vide at vores fly var 1 time forsinket. Ok.

Limousinen

Hun blev der alligevel - stor var vores overraskelse da vi var dem der skulle i Limousinen 10 Mand og Champagne så var der fest. Genialt. Vores dag blev 30 timer, hvem holder lige sølvbryllup med 6 timer ekstra pga. tidszoner. Vi var vågne i 26 timer sikke en forrygende dag.

Onsdag d. 11 Juli

Målsætning

, diskuter evt med rejsebureau eller lokale på hotellet om muligheder og hvad der ikke er muligt. Arranger ikke mere end en aktivitet om dagen og evt. find et godt madsted om aftenen. Vær fleksibel, mange aktiviteter er afhængige af vejret og kan blive aflyst.

Snorklede

Vi fik ringet hjem til vores forældre, senere øvede Christian og jeg i poolen under Presleys kyndige instruktioner. Efter lidt god mad sejlede vi ud med Presley. Christian, Jesper og jeg snorklede. Jeg blev søsyg i havvandet og var vildt misundelig på Lena, der nu også var i vandet. De mange fisk blev tiltrukket af brød. Barracuda "bullet" - rovfisk åd en lille fisk. Frokost ? ituslået vindue, gryderet: grits - majsgrød, "it's a weapon" ved utroskab. Lisbeth kørte os til supermarked.

Fish fries, snapper på stranden

Vi spiste fisk, "snappers" på stranden. Presley hjalp os. Lisbeth giver lokale øl, Kalik, opkaldt efter kobjælder. Christian og Patricia gik hjem. Presley var utilfreds med, at de havde fået lov, ville ud at lede efter dem. Heldigvis var de net hjem. Lisbeth og Presley kunne køre hjem og slappe af. Tommy får en dejlig samtale med Ingse vedr. Knud Aage Paulsens mindebog. Vi låner den til aflevering om et par dage. Der er rigtig meget trøst at finde her for Ingse. Lena og jeg er glade for og taknemmelige for det, vi her har fået del i. Torsdag d. 12 juli.

Politiet giver tryghed.

Vi har fået stor respekt for flyvende gryder her på Grand Bahama Island. Følge "traditionen" på Bahama koger en forsmået kvinde en klistrende grød af majsmel og kaster på deres mand hvis han har jokket i spinaten, f.eks. utroskab. Lisbeth bemærkede en dag overfor Presley: "Jeg så vinduet hos vore bekendte var slået ud, hvad mon er sket". Hvortil Presley sådan nærmest henkaste siger: " Nå hun har sikkert kastet varm majsgrød efter ham" Lisbeth: "Å hold op, man skal ikke altid tro det værste om folk!" Men sådan var det rent faktisk erfarede de senere, i dag er parret skilt. En anden tildragelse vi fik. Handlede om en kvinde der var klar med den varme klistrede majsgrød da hendes mand vel hjemkommet skulle udsættes for denne tortur, med gryden højt løftet over hovedet, klar til aktion. Men ak og ve, grydens indhold glider/sniger sig ud af gryden ned ad nakke og skuldre under tøjet ned på ryggen. Manden må nu hjælpe sin stakkels kone. Vitsen er nu hvad vi oplever under dagens frokost. Jeg sidder ved vinduet ud mod kanalen og som i slow motion ser jeg en gryde dale gennem luften og lande i kanalen. Der spredes nu en hvid sky af indholdet i vandet. Fiskene er straks ude for at guffe denne så uventede dejlige spise i sig - de tumler rundt - nogle med bugen i vejret - Stærk majs! Nu kommer børnene og dramaet bygges op som en orkan der næres af min fantasi og virkeligheden. Jeg fortæller børnene om det just passerede og om hvad jeg i går fik at vide om flyvende gryder. De får selvfølgelig hele historien, og at et jalousi drama med utroskab og den får ikke for lidt. Børnene er noget irriteret: " Far du plejer at være seriøs, nu vrøvler du. " De troede overhovedet ikke på mig. Nu viser det sig at virkeligheden overgår min livlige fantasi. En pige har nemlig kaldt politiet fordi hun har fundet en død mand på værelset...det var godt nok falsk anmeldelse, men dramaet bygges stadig op for Hanne fortæller at de ikke kunne komme gennem lobbyen, da to maskinpistolbevæbnede mænd opholdt sig der. Der foregår noget på det værelse 5 meter fra os. Gryden flyder stadig, det er vistnok noget med drugs, derfor ville pigen ha´ politiet ud og se på sagerne-som dog blev kastet overbord. Vi aftalte ikke at kende noget til det. Politiet kom heldigvis ikke for at afhøre mig/nogen i familien. Politiet blev der længe det giver tryghed. Gryden blev fisket op af Presley og kom i politiets varetægt. Presley berørte ikke gryden med hænderne! Jesper blev senere utryg i poolen. Da 3 mænd med walkie talkies holdt øje med ham i lang tid fra omtalte lejlighed - det var heldigvis civilklædt politi - Det var Jesper glad for at høre. Så stor respekt for flyvende gryder og hvad med konk? Det er en helt anden historie Uha da da.

Junkanoo summer festival

Limbo, The Emperor duke, har er utrolig smidig i sin krop.

Fredag d 13 juli.

Delfintur

"once for at lifetime" Ingse og Lisbeth giver morgenmad kl. 9.00. T + L i Lucaya for at hæve penge. Delfintur om eftermiddagen. Vi køber billeder, hvor delfinen kysser os på kinden. "once for at lifetime" - oplevelse! Delfiner har stor intelligens med sprog, sociale væsener, med følelser som glæde, angst, vrede og sorg. De kan dykke fra 8-11 min., vejer fra 180 til 250 kg. Hastighed i vandet fra 23-25 miles pr. hour, svarer til fra 39 - 42 km/t. Visse hajer er væsentligt hurtigere, men de er sprintere, hvorimod delfinen kan holde topfarten i flere timer - amazing! De bruger øjne og høresans og lyde som sprog og som lammelse af deres bytte

Fredagsshow i Port Lucaya

Ingse giver kaffe, børnene er i poolen, hvorefter de selv bestiller aftensmad, og pigerne går til fredagsshow i Port Lucaya, 15 minutters gang herfra. Vi følger trop sammen med Lisbeth og Ingse, vi ser forskellige dansere og får en drink i baren. Drengene er trætte - de går i seng kl. 8 p.m.

Lørdag d 14 juli.

Seaworld Explorer

I supermarkedet anvender vi vores Visadankort . Turen Seaworld Explorer aflyst P.G.A. dårligt vejr. Så har vi chancen -

Strandtur Coral beach

midt på dagen i tropesol lige over hovedet - grænseoverskridende. Jesper har ventet tålmodigt på dette i hele 4 dage. Jeg lufter min bekymring overfor Lisbeth sådan her:"Lisbeth, jeg er bekymret!".Nå øh hvorfor?" "Jeg er bange for i kommer til at servere grillet Skandinav til aftensmad i kroen" Lisbeth:"Øh..??..Nå, nej da - der er palmehytter på stranden, brug godt med solcreme med høj faktor så er den hjemme" Det er dejligt strand helt bestemt da! Kl. er 13.30 solen står lige over hovedet på os skyggen står vi på. Det er grænseoverskridende for mig at være her. Havet er salt, Lyset brydes i de dejlige rolige bølger. alt sammen kaster endnu flere UV stråler på vores svedige saltede hud. Siger nogen flæskesvær?.Så er vi næsten villige til at ofre et stykke! Kl.15.05 har jeg fået nok til trods for skygge fra palmehytten, solfaktor 30 for 3. gang og masser af badning under vand. Patricia og Chr. solbader i direkte sollys i mindst en time. Patricia er ok., Chr. Brænder, Lena brænder, Jeg ryger. Vi må selv lege brandvæsen, med diverse kølende væsker, Aloe vera, Propolis, Aftersun og Benadryl. Lisbeth kommer heldigvis kl. 15.50 og frelser os ud af denne grillovn - Hun Ønsker tydeligvis ikke at servere grillet Skandinav på Bell Channel Inn. Det er ok. For os. Once for a lifetime.

Søndag d. 15 juli.

Vi spiser på værelset og holder familieråd/andagt. Kl.11.00 kommer vi med Ingse og Lisbeth i deres kirke.

The Presbyterian kirk.

"The Lucaya Presbyterian Kirk is a part of the Church of Scotland. "Kirk" simply means "Church". Although the Kirk´s roots are Scottish, our congregation is multi-national. This is fitting as the Kingdom of God has no national boundaries and is made up of believers from all countries of God´s world". En dejlig gudstjeneste, som ligner vores, det er et højtideligt øjeblik, når præsten og kirketjeneren kommer ind ledsaget af musik, menigheden stående. Her synges salmerne stående, medens vi sidder ned under læsningen. Desuden er der en 20 min for børnene, som derefter går til søndagsskole. Efter dette inviterer Ingse på mad i baren. Kl. 14.15 går turen mod East-end for at finde skibet Interceptor fra Pirates of Caribbean . Jeg spørger Lisbeth om hun kan finde det. Ja der er kun en vej på Grand Bahamas, så vi har kun valget mellem at køre mod Westend eller East-end. Således beroliget går turen mod East-end forbi nationalparken, gennem et fladt landskab, skovbeklædt og orkanhærget landskab. Vi finder en lille hullet sidevej mod syd, der er ikke langt til havet her. Det er stedet fantastisk øjeblik. Det ligner dog ikke filmens pragtfulde firemastede engelske Interseptor. Skibet har været udsat for mindst en orken , så masterne er revet væk, desuden er skibet delt i 2 , der nu ligger med ca.100 meters afstand fra hinanden. Området er spærret med et effektivt hegn ala løgstrup hegn. Skiltet Privaci, no entrance , det er tydeligvis ikke et sted der vises frem, men en turistatraktion er det. Der er mennesker derinde, da vi ankommer, desuden kommer en turistbus med Italiensktalende? Til stedet. Vi får nogle gode billeder af stedet. Skibet tilhørte i filmen den Engelske kolonimagt, men minderne om Captain Jack Sparrow (Johnny Depp), helten i filmen. Orlando Bloom og Kiera Knightley. Interceptor var kulisse til Filmen pirates of Caribbian, Dead man´s Chest hvor Bahamas i 2005 var stedet hvor filmen blev optaget. Denne 2.film i en serie på 3.lavede rekorder Bl.a. indspillede den d. 7 juli 2006 55,5 millioner $ the biggest one day take in histery. Den nåede 132 mill $ i 3 dages weekenden, hvilket slog Spidersman´s rekort fra 2002. Filmen brød også 1 milliard $ grænsen . Det har kun Titanic (1,8 milliard $) og Ringenes herre "Lord of the rings"(1,1 milliard $) hidtil opnået. Det var bevægende at være her, vi fandt dog ingen berømtheder, så vi må nok skuffet vende hjem til Danmark uden Johnny Depp med flere,som mine kolegaer Laura og Annette gerne så os tage hjem! Jesper fik undersøgt skibene vældig grundigt.

Bishop beach

Derefter tog vi til Bishop beach - vi drak soda og øl en Kalik, som er en lokal øl, der refererer til den lyd kobjælder giver. Meget brugt Bahamesisk rytmeinstrument. Jeg får mig en dejlig svømmetur med Lisbeth - dramatisk - men dejlig. Vi snakker, jeg med ryggen mod havet Lisbeth med front mod havet, pludselig springer Lisbeth op af vandet og styrter mod land. Jeg tænker nu overreagerer hun da godt nok på en bølge der brydes . Jeg vender mig om og ser nu slank smuk blågrøn fisk springe op af vandet nu for 2. gang. Ca 1 meter lang det er ikke en barakuda eller haj. Vistnok en slags makrel. Paradokset er at Lisbeth påstår hun har dykket med hajer utallige gange. Det var helt sikkert et godt adrenalinsus for Lisbeth, hun glemte alt om alverdens bekymringer og levede i nuet. For at falde til ro over dette sindsoprivende øjeblik gik hun en tur langs stranden med sin kusine Lena. Patricia blev brændt af en baby jelly(gele) fish (brandmand), De lokale mente ikke hun var i livsfare. Brandmænd ser vi ellers ikke noget til her! Desuden bliver vi stukket af en del bremser. Vi faldt i snak med 3 lokale og spillede domino med dem, det var hyggeligt og meget underholdende. Aften Jesper og Patricia var meget trætte. Jeg inviterer Lena i Yellow shirt på en yellow bird i baren, det er en dejlig lokal drink ikke så sød som en Bahama-mama.

Mandag d. 16 juli

Island tour

Morgenmad på vores værelse. Derefter Island tour kl. 9.30 til 14.00. Det er en meget informativ tur med rundvisning på øen, især her på den beboede del af øen. (stikord: befolkning Grand Bahamas 45-50.000 mennesker, lever af turisme, mange kirkesamfund over 30 forskellige, Baptisme er størst og har også den største kirke nybygget med plads til 2500 mennesker. Nedbør 62 tommer årligt, uafhængighed fra det engelske 10 juli 1973, valg hvert 5. år, 1. leder sad i 25 år 1977 til 1992. 2. leder i 10 år til 2002, den 3. i 5 år 2007, der har netop været valg i år. Orkanen William? 2005 skader i det fattige kvarter nær havnen med de store olietanke. Saltvandet stod højt her op over vindueshøjde, tagene blæste af. Mange repareret dårligt med genbrugte afblæste tage, nogle totalrenoverede. Der var indlagt 4 stop på turen, med indkøb fra boder,

Rom smagning

Rom smagning og indkøb af disse lokale rom typer. Ananas-, banan-, Kokos- og Bahamarom -rigtige piratminder. Vi får grillet konk og læskende drikke. Aircondition i bussen er rigtig god. Måske lidt for koldt for de varmeelskende, dejligt for os supersvedere. Velankommet til Bell Channel Inn kommer Jesper til at træde en stor træsplint op i foden, det er dybt. Han må holde sengen resten af dagen. Vi nurser om ham, serverer Cheese burger og vanilleis. Ved spisetid inviteres vi på en drink af Ingse og Lisbeth. Derefter spiser vi sammen med dem og Presley. Der fortæller de om en stor fisk (narkohaj) - svømmet helt fra Nassau. Efter at ha´ afleveret is til Jesper returnerer jeg i frisk tempo i retning mod en glasdør, jeg fik dog vendt skuden lige før det klirrede med glasskår i hele rummet. Lisbeth får endnu et adrenalinspark. Lisbeth siger: "Du må altså ikke gøre det mod mig - det tager livet af mig en dag!!"

Tirsdag d. 17 juli.

Lægehjælp

forsikringer, spørg også lokale om en læge de stoler på. Morgenmad på vores værelse. Tur med Ingse og Skip, som i dag er meget eftertænksom, men meget beslutsom. Der kommer nyt tæppe på trappen til hovedindgangen.

Rotary

Vi har den store ære at være inviteret til Rotary møde af Lisbeth. Hvor hun er Lucaya´s president. Det er en ærefuld oplevelse, der er frokost med 3 retters menu, masser af information og arbejde at gøre, det er effektivt og hurtigt iblandet en masse humor. Der gøres særlig indsat for at hjælpe fattige familier med mad og lære voksne og børn at læse. For at sluge alt dette er der meget meget humor og bøder for alt muligt f.eks. gives der bøder for at protestere mod en bøde - ja der er ikke den ting som kan nævnes som ikke kan give en bøde. Det skulle da lige være os 2, som var underlagt frihed fra straf af Lisbeth. Da vi vel hjemkommen til Hotellet kørt af Anna Marie Koster, ser til Jesper og hans fod står det helt klart at vi må til en læge. Ingse ringer til deres læge dr. K. Bethel, Han er meget dygtig. Niels fra Esbjerg kører os dertil. Han er meget sød og hjælpsom. Jesper har en rød linie på foden og meget stærke smerter, Lægen tager røngtenbilleder, som ikke viser noget fremmedlegeme. Giver Jesper en stivkrampevaccination i venstre skulder og udskriver en Recept på salve, smertestillende og penicillin. Han får en kapsel straks hos lægen. Det koster 110 $ og 40 $ på apoteket. Hotellet har et gangstativ, som Jesper er vældig glad for. Efter nogle timer får Jesper smerter i skulderen efter tetanus vacc. Vi vælger at give ham en af de smertestillende tabl. Den påvirker Jesper ret meget mere end vi forventede - som rystede hele familien. Jesper er dog hele tiden klar over, hvad vi siger til ham og hvad han selv gør - selv har han det meget sjovt og han synger og griner. Han falder heldigvis i søvn ved 22.tiden.

Onsdag d. 18 juli.

Dykning

Ingse og Skip, Dykkerfilm, Divingintro i pool, pris 50 $. Diving 42 min, under vand ses en hel ny verden, søsyge. Der er så mange fisk, farver, landskaber og koraller i havet, og så er det rent. Koraller med form som kaktusser, store blade, vandplanter og søstjerner (starfish) under bundsten. Caves, huller og sprækker. Det er et sandt festfyrværkeri af farver.

Containerhavnen.

Lisbeth får en aftale med Peter Koster om en tur med Smith Missouri i containerhavnen. Kl. 15.00 mødes vi af et meget smukt syn. Havnen er 19 m. dyb, og bunden består af krystalklart limsten og koralkalk, som giver vandet en vidunderligt klar, lys grøn farve - det burde være blåt, det er det bare ikke. Vi kommer ombord og sejler ud af havnen, der er ikke længere olieraffinaderi her. Det er kun et spørgsmål om at opkøbe og sælge, når priserne er gunstige. Denne slæbebåd trækker 62.000 kg det er 3 gange mere end en normal dansk slæbebåd. Den har en dybdegang på 3,8 til 4 m. 2 dieselmotorer, hver med 6 cylindre, altid 68 grader i kølevand - den er således i stand til at trække med fuld kraft når som helst. Motorolien 80 grader. Styrmanden på broen sidder i flystol i aircondition. Han nyder den kraft han sidder med i hænderne - en smuk arbejdsplads. Havnen er Caribiens største og har også Caribiens største tørdok. Containerafdelingen er kolossalt stor. Maersk er her desværre ikke mere. Havnen er gravet ud af coralrevet og havnebassinet blev først fyldt med havvand da gravemaskinerne gennembrød ud til havet, indtil da var det kun et stort dybt hul. Nu sker det, at havnen udvides, og der kan bruges dynamit. I så fald kan det være nødvendigt at slæbe tørdokkene lidt ud af havnen for at undgå trykskader på dem. Der skal fjernes sand fra bunden, så havnen ikke sander til. Viser "Atlantis 2", den er lige blevet ombygget for 3,4 mill $, den lå i New-Orleans mudderbanker efter orkanen Catrina og var kun timer fra ophugning. 6 8 ugers arbejde fik Atlantis på ret køl, så den for egen kraft sejlede til Freeport Grand Bahamas til reparation. Alt om dette i et avis udklip d. 19 juli Freeport News. Ellen får af Anna Marie at vide at hun taler et perfekt engelsk.

Torsdag d. 19 juli.

Lena og Jeg med Ingse og Skip, hun har meget travlt i dag går hurtigt, langt og er opmærksom på alle. Ingse får så en tid hos lægen igen, på nogen opfordring fra Presley. Han mener mildest talt det er på tide Jesper kommer til at gå igen. Hos læge Kevin Bethel bliver Jesper lokalbedøvet, idet jeg mener at "it indikerer a foreing body". Bedøvelsen lidocain svier meget, som dyrlæge har jeg lært at holde fast, så jeg holder fast. Jesper spænder i hele sin muskuløse krop, Det virker hurtigt, da Kevin så med en lille buet korntang går op i så kanalen, støder han på noget hårdt ca. 2,5 cm inde i foden og på 7 eller 8 forsøg kommer en én inch lang sylespids træsplint med ud. Klapsalver og lettelse. Den er nu i glas og ramme.

Seaworld Explorer

De 4 store er med "Seaworld Explorer". Lena og jeg kommer med Lisbeth the great til Port Lucaya for at købe ind. Bl.a. batterier til kameraet. Herfra går vi hjem. Kl. 18.00 kører vi med bus til stranden Taino beach. Junkanoo Summer Festival. Det er noget hele byen deltager i!

Madsteder - Prøv gode lokale specialiteter

Hos Tony får jeg igen en rå konk salat - en noget stærkere en af slagsen end sidste onsdag, Tony må jo mene, jeg er erfaren nu ?!?. I leard a lesson in school today ( fantasy Eddy Skoller:"what did you learn in school today, my little boy") Der var hot pepper i min konk salat. Jeg spyede ild som en drage. Hvad er lige problemet far? Intet rigtigt svar, jeg er mundlammet, bogstaveligt mundlammet. Jeg forsøger at få Ellen til at smage, det vil hun ikke - så øh.. noget mærkelig må jeg ha teet mig. Jeg presser hende, og hun prøver, hun påstår, det ikke smager af noget. You are kidding, siger jeg. Mor prøver, Christian prøver - samme svar !?! Chrisian siger, der er meget lime i, men stærk nej! Det er lige lidt for groft, her sidder jeg med flammerne om ørerne og så tager de gas på mig. Jeg kikker på Tony, han er jo en spøgefugl pragtfuld, det skal han ha, men hvad har de aftalt? Lektien jeg lærte på den hårde måde var: At den tomatketchup, der lå på kanten af tallerkenen, kun lå der i min fantasi, the real thing (and it was real thing) var hot pepper. Jeg tog sandelig det hele i første hug sådan!- det kom jeg egentlig aldrig rigtig over. Dets formål er at man selv bestemmer, hvor stærk man ønsker salaten - den skal smages til med en knivspids ad gangen! Taxi hjem. Vel hjemme tager vi noget kokosrom til at skylle den historie ned på.

Fredag d. 20 juli

Tur med Inge og Skip, vi kommer til at savne hinanden. Skip forventer nu, at jeg venter i en bestemt stol i Lobbyen.

Dykkerlektion

Christian og Ellen tager dykkerlektion, jeg tager med og er nu vældig opsat på ikke at blive søsyg for 3.de gang. Rager overskægget for ikke at få saltvand ind, tager 4 ingefær kapsler. Desuden spørger jeg Jerry, om han vil føre mig til skibet hvis jeg får problemer. Det vil han. Således i gode hænder tager jeg med igen. Det blev en sejr for mig. Jeg dykkede i hele 45 min. Ligeledes blev det en sejr også for Ellen, Christian og Jesper. Ellen gik dog i båden efter 43 min med saltvand i næse øjne og mund. Jesper snorklede og fulgte os hele tiden fra vandoverfladen, han er som en fisk i vandet. Så det var en meget glad familie der kom i land kl. 11.30.

Coral beach

Pigerne Patricia, Hanne og Lena tager til Coral beach, kørt af Lisbeth the great. Derude var der både søtrolde og pustedyr. Lena og jeg går til Port Lucaya for at se på digitalkamera, vi køber en af den søde salgsassistent. Det bliver en Olympus Stylus 760 med 7,1 megapixel for 269 $ ?1415 kr.

Fantastisk natteliv

Om aftenen er Jesper med os, i kørestol, til fredagsfest på torvet i Port Lucaya. Jeg får taget nogle gode nat billeder af skibene i havnen.

Lørdag d. 21 juli

"Meals on wheels".

Jeg går tur med Ingse og Skip, som i dag bliver foreviget, i form af 4 gode portrætter. Ellers gør hele familien klar til mad uddeling, "Meals on wheels". 10.15 kører alle mand minus Jesper hen til Anna Marie, som har lavet/pakket/indkøbt 40 meals og ca. 16 poser med mad. Hos Anna marie møder vi 3 skønne katte og 2 hunde, de er så glade for os. Den ene hund (den stridhårede) er dog lidt reserveret. Her mødes vi så med præsten Scott Kirkland og Mr. Bethel. Præsten Scott fortæller mig at Beth betyder hus og el betyder Gud på Hebraisk. Mr. Bethel er fætter til lægen, som hjalp Jesper (med splinten). Patricia og Christian så en Skolopender, et tusindben lignende sag.

Dyreliv og planter er så enestående

De lokale ser billederne af fyren som er 15 cm. Lang, "uh.. that is a poison centipetee" Her bliver jeg igen af præsten belært om ord og grundformer i sproget (centi like cent or centiliter means 100 og Petee er det der har med fødder at gøre. Så det er en hundredefod!) Den er særdeles giftig og kan blive 45 cm. Lang. Maden kommer i bilerne. Jeg kører med Scott og Brent Bethel. Uden aircondition i bilen bliver det en varm affære. Vi kommer ind til mange selvfølgelig fattige mennesker, men også mennesker som er ensomme, arbejdsløse, handikappede (ben amputerede, blinde, syge og på andre måder funktionhæmmede mennesker) Nogle lever med en hård dom over sig af de stød, som livet har givet dem. Nogle er rigtig glade for vores besøg og venter os, når det er sagt, var der også nogle som ikke ønskede vores besøg. Der var mange indtryk fra disse mennesker, som er mejslet ind i min hukommelse. Den blinde kvinde, som var meget alene, var meget rørt over vores besøg. Den høje slanke blinde mand, som så gerne ville snakke med os. Mente at vore døtre helt sikkert var smukke. Han havde humor. Jeg spørger mig selv, hvor har han det fra. Scott fortæller mig at han er blevet blind fordi hans kone for år tilbage af jalousi (læs utroskab) hældte syre over ham. Vi havde egentlig forladt ham, men han ønsker, at vi beder sammen med ham. Det er en stærk oplevelse. Endnu et sted, som er printet ind på min nethinde og sikkert også Hanne´s. I en ejendom mødtes vi med en sådan hjertevarme og glæde af 2 midaldrende kvinder (Vi vil kalde dem Mental handikappede), hvoraf den ene tager Hanne i armen og slæber hende gennem hele huset og ud i haven, hvor hun af en synligt stolt kvinde præsenteres for en sprællevende krabbe i en spand. Den beundres af alle. Her var tydeligvis tomme skabe, idet lågerne stod på vid gab. Det sidste sted, vi besøgte, var en toetagers ejendom, hvor 15 mennesker er stuvet sammen i 2 rum. Der brugte vi en del tid, det er faktisk et par af børnene, der var de bedste tolke, så de formidlede maden. De fik simpelthen restoplaget. En lille nabopige spurgte, om vi havde mere - det havde vi ikke. En af pigerne her havde været med i Church´s Vacation Bible School. Så der er skabt et godt netværk for de unge her. Scott har en vision om, at maduddelingen kommer til at foregå i det område som han er præst for, så tingene hænger bedre sammen. Mad uddelings programmet er startet for år tilbage, og er egentligt kørt noget ud i sandet. Nogle kirker holder ved. Da der ikke er noget socialt sikkerhedsnet her, har regeringen spurgt forskellige organisationer om hjælp til disse mennesker.

Coral Beach

Vi spiser på hotellet og tager til Coral Beach i ca. 2 timer, Ingse´s ynglingsstrand. Den minder om Vesterhavet og så er der ikke så meget larm (læs ingen musik på stranden), herefter tager Libeth the Great, os med til Banana Bay (Ellen, Hanne, Susie's boyfriend, Jermaine, Lena og Tommy) Det skulle vise sig at blive en helt enestående oplevelse og afslutning på en i forvejen oplevelsesrig dag. Sjældent har jeg oplevet så meget humor, jeg grinede så jeg lå fuldstændig flad på bordet. Stikord: Bahama mama, vinsmagning, Kalik Rotary manden Joe med hunden den skaldede Bacardi. Hans ven "Johnny Walker", sjove billeder, Praise the Lord billedet. Det indfødte ægtepar Judy Dawkins., Modeopvisning Genie´s datter Dee. Afslutning på hotellet, hvor Presley, Ingse, Lisbeth the Great, Lena og Tommy var til stede, det var så hyggeligt. Ingse og jeg lavede slægtsforskning og lavede et væddemål, om Birgers køer er røde eller sortbrogede. Jeg mener røde. En Kalik øl er på højkant. Ingse ringer til Birger i morgen.

Georgie's on the Beach

Georgie's on the Beach. Det bliver simpelhed en af de sjoveste oplevelse på hele turen

Søndag d. 22 juli.

Baptist kirke, Presbyterianske kirke.

Sædvanlig morgentur. kl. 9.45 kører Lisbeth the Great de unge mennesker til en Baptist kirke, det bliver øens største kirke i det hele taget .. med plads til 2500, desværre bliver denne Gudstjeneste afbrudt pga. strømsvigt, således er de unge allerede hjemme kl. 11. Vi andre er med Ingse og Lisbeth i den Presbyterianske kirke. Nu da aircondions anlægget heller ikke her virker af føromtalte årsag, er det meget varmt i kirken. Det beklager Scott da også. Han får sin sag for mht. at holde liv i forsamlingen. Så under forbønnen kommer strømmen, dermed en frisk brise og en undtagelsesvis herlig brummen fra airconditionen. Teksten, Scott prædiker over, er fra Fil: 3,12-21. Omkring vores pas til himlen. Det er ikke sådan et EU pas. Det er lidt mere usynligt end det, nemlig det Gud ser i vore hjerter, Faith, troen. Det er faktisk svært at holde sig vågen i den fugtige varme. Det var herligt med en forfriskning efter Gudstjenesten.

Westend via 8 mile Rock

Om eftermiddagen tager vi til Westend via 8 mile Rock. Vi kører i 2 biler. Jeg følger efter Lisbeth i hotellets Jeep, med hende som vejviser, er det ok for mig. Min skjorte er fuld, totalt gennemvåd af sved. Jeg er en af supersvederne, vi har kun Bahama udluftning i bilen (åbne vinduer). Ingse mener dog, at årsagen er min spænding over at køre venstrekørsel for første gang - jeg skal lade det være usagt, hvad årsagen var, men varmt var det og svedte det gjorde jeg. 1 l. vand drikkes for at rette op på dehydreringen. Vel fremme kommer vi til et tjekpoint, bommen åbnes ikke, uden vi afgiver mit navn. Amerikanerne, som der bor en del af her, føler sig trygge, når der er lidt sikkerhed, uanset der er meget let adgang til området via strand og fra havet. Jeg bærer Jesper til spisestedet, hvor vi får en dejlig frokost og kommer i vandet, hvor vi finder mange ting, bl.a. 2 babykonk, de er sprællevende med øjne, mund, fod og det hele. På vejen hjem er Lisbeth fuldstændig og aldeles ishægen, men.men der er ikke noget at få.. så vi kører hjemad. Så på vejen kører Lisbeth ind i vejsiden, Ingse:" Hun venter nok på os", Tommy: "nej, prøv at se den isbil." Vi får en rigtig hyggelig stund der. Ellen med sin sædvanlige frimodige stil går direkte ind i bilen til ismanden, hun vil selvfølgelig fotograferes sammen med ham. I kan eller tro, det løsnede stemningen, da han opdagede hendes fredelige hensigter, så var der liv og glade dage, smagsprøver og der var al den is, Lisbeth kunne begære. Så det var helt synd for endnu en isbil, som i mellemtiden var ankommet med fuldt klokkespil. Turen går videre hjemad, på et tidspunkt i et lyskryds bliver jeg nødt til at stoppe for rødt lys, Lisbeth den skovl stopper ikke. Hvad er den nu af - det var ikke aftalen - ok jeg er åbenbart klar til to learn a new lesson in school today.

Venstrekørsel.

Det gik fint, vi kom hjem, Ingse kender jo det hele.! Så nu er jeg udlært i venstrekørsel. Tak Lisbeth og Ingse. Det er sikkert til min fordel, at jeg ikke kender forskel på højre og venstre, øh. det var måske ikke det rette tidspunkt at nævne det? - så det bliver lige slettet. På hotellet fik Ingse og jeg den øl (Kalik) som vi væddede om (Birgers sortbrogede-/røde køer).

Mandag d. 23 juli.

Lucaya nationalpark

Morgentur er en fast tradition. Der er guidet bustur til Lucaya nationalpark kl. 9.30. Vi kører ind i en lille tordenbyge. Her er regn ? Liquid sunshine ifølge buschaufføren. I nationalparken er det første, jeg ser, en sort grib.

Planter

Ellers bliver vi præsenteret for et væld af planter med medicinsk effekt. 1. plante er med gule bær og giftig, en plante som er modgift mod denne står blot nogle få meter derfra. Lidt længere henne ad stien er en grøn plante, som skal indtages, hvis det er 110 år, man har ambitioner om at leve. På et lille areal, 5 kvadratmeter, ses 5 forskellige planter, som sammenkogt giver en drik/suppe med mange herlige antioxydanter?giver større mulighed for at få børn, endda tvillinger. Han viser os Silver palm som han skræller og giver smagsprøver på, den er sød og god i salater. Et træ er godt til at bygge en kano af, endnu et som er giftigt for fisk. Det brugte indianerne til at fiske med. De kastede knust bark fra træet i vandet, fiskene lå nu lammede med bugen i vandoverfladen. Jeg undrer på, om det er en slags pilegift!

Caves/huler

Vi ser 2 caves (huler), Bens Cave med flagermus og fersk vand, under dette er der saltvand, derfor opholder fiskene sig slet ikke i overfladen. De henter i et lynhurtigt ryk den madding, vi smider i vandet. Burial Mound cave med en sjælden Centipede ((skolopender/tusindben/hundredeben), (hadet barn har åbenbart også mange navne), der lever i vandet. Pirater og indianere har brugt disse huler som skjulested under de mange krige der har været gennem tiderne, som ferskvandskilde. M.fl. ting.

Gold rock beach

sumpområde

Nu følger vi en sti via et sumpområde mod syd til Gold rock beach - den smukkeste strand, hvad mere skal jeg sige ? Vi får taget mange billeder, de siger alt. Krebsene skal lige nævnes - en giftig hvid, store blå i huller, små røde og bittesmå som har indtaget forladte sneglehuse.

Banana Bay, spisested, populære banan kage

På hjemturen gør vi holdt på Banana Bay ved et spisested med den populære banan kage, som er stedets specialitet. Om aftenen besøg hos Kristian og Liliane fra Ringkøbing. Kristian er arkitekt og har bl.a. tegnet det ny rådhus i Ringkøbing. Vi ser deres helt enestående smukke have som kun er 2½-3 år gammel. Fantastisk græstæppe, der aldrig klippes. Jeg siger græstæppe for det ligner et tæppe, men det er en rigtig græsplæne. Hele plænen stammer fra nogle få stykker græs der er opformeret gennem 2 omganges vækst, det går hurtigt med at brede sig. Huset er bygget så det fremstår rummeligt lyst og venligt, uden at lukke sollys direkte ind. Derfor er det i realiteten et køligt hus. Der er airkondition i soveværelset og solvarmeanlæg til opvarmning af vand om vinteren. Havemøbler lavet af teaktræ, som er ubehandlet, kan spises af termitter. Forsatsplader af cedertræ det er enorm stærkt og samtidigt smidigt, tåler orkaner godt, rulles for når det er uvejr. Termitter kan ikke lide det. Derfor er dette træ også brugt i de bærende konstruktioner. Dørene er lavet af massivt mahogni træ

Privat besøg, kolibrier

Masser masser masser af for os exotiske planter. Karpedamme med guppier, myggelarve spisende småfisk. Kolibrier (næsten udryddet af orkanerne, da alle blade og blomster var revet væk, var der ingen næring til de små sultne fugle). De spiser hver 2-5 min. Dvs. altid. Banan- kokospalmer, Bambus, limegræs, nilgræs osv. osv. De har mange fugle, også en meget lille dueart der ruger i carporten. Poolen benytter vi os af. De serverer drik for os, det er så hyggeligt. Vi spørger så, om vi må ha konk med hjem ( vi må ha 2 hver ), og 1 liter rom per person over 18 år. Nu kommer så mit gode spørgsmål, om der findes dolkhaler på øen

Billeder, videoer

Toldregler, hvad må man tage med sig. Det gør der vist ikke, men sikke en snak det satte i gang - og alle de skaller af konkylier og konk de nu viste frem. The king og konk, som er så meget værd som hel uberørt konkskal, at kødet ikke spises - det er selvfølgelig betænkeligt (rent dyrebeskyttelsesmæssigt). Den jeg så var en Dollarfish. Jeg kører for anden gang venstrekørsel. Lisbeth the Great har efterhånden sat mig på en del prøver nu. Patricia har lige med bævende stemme fortalt mig, at hun har taget 1240 billeder ?5 gigabyte foruden videoer.

Tirsdag d. 24 juli

Jesper og Christian ser dykkerfilmen sammen. Jesper er i poolen i en klasse på 5. Han er den eneste dreng, resten er unge piger. Jesper klarede det faktisk fint. Nu havde vi jo ikke lige regnet med, at Jesper skulle med ud at dykke i dag.

Jesper Dykker

Så Jesper var ved at tabe både næse og mund, da Jerry siger: "der er plads til dig allerede i dag". Det viste sig da også at være usikkert indtil sidste minut før afgang. Jeg tog så med i båden. Både Jerry og Presley dykkede, det var nødvendigt fordi der var 11 dykkere og en snorkler. Det er tydeligvis et spørgsmål om struktur og ordenssans at få 11 dykkere i vandet. Så når en er nervøs og ikke rigtigt kommer videre, så kommer Presley med ordene "Shut up, and dive". Selvom lyn, torden og bølger pisker om skibet, bevarer Presley roen: " It is a nice weather to dive in, let us go to the riff and play with the fish" eller don't laugh this is not fun you are nervous, sit up on the side of the boat - 1, 2, 3 down you go. Jesper kommer lige efter de erfarne dykkere. Den unge pige, som snorklede, blev meget søsyg, samtidig kom de 4 fra Jesper´s klassen hen til båden. Den ene af de kinesiske piger havde hovedpine, det rettede sig da stropperne til masken blev løsnet en smule. Derpå fik jeg en tjans med at hjælpe 3 piger sikkert op på skibet. Iltflasken med det følsomme udstyr er ganske tung at løfte op af vandet, over rælingen og få fastsurret på det gyngende skib. Medens Jesper endnu dykker med Presley som instruktør, snakker jeg med de søsyge unge piger, hvoraf 2 hurtigt får det bedre.

Haj

Vi ser en del fisk, bl.a. en lille haj (nurse shark ca. 1,25 m). Jeg finder noget brød, som jeg kaster i vandet i et forsøg på at tiltrække nogle snappers. De kommer ikke, de har respekt for den fyr. Så Hajen svømmer videre, og så er der fest. Snesevis af fisk kommer til overfladen for at guffe i sig. Dykkerne er nede i 45 min. trods en rimelig søgang. Jesper klarer det bare så godt - det er hans første dyk. Vi betaler for opholdet, så meget som vi kan trække på vore kreditkort, og laver et referat af vore oplevelser her på Grand Bahama og Bell Channel Inn. De 5 andre kører med bus til den internationale basar i Freeport, der er også strandtur og bytur i Port Lucaya.

Onsdag d 25 juli

Kayaking

til den øde ø, Peterson Cay National park, her er en splitterne koloni og en masse eremitkrebs, bortset fra det er frodigheden under vandet. Afgang i minibus kl 9.30. Turguiden (for iøvrigt personlig kristen og katolik) er meget humørfyldt og god til at formidle sit budskab. Han lægger ud med at introducere os for bahamersernes måde at hilse på hinanden: "Is it cool with you today?" Hvortil vi skulle svare "Yeah man!" Efter nogle forsøg blev vi helt gode til det. Vi får lidt facts om Grand Bahamas geologiske historie. Koraløen skulle være dannet over 200 mill. År og består af et 6 km. tykt lag af koral og limsten. Limstenen var vist dannet af nedbrudt koral og plantemateriale under en istid, hvor vandet var bundet som is ved polerne, med en 170 meter lavere vandstand til følge. Denne dag er nok farlig for en Skandinav, så jeg er glad for at det er sidst på vores ferie, fordi vi er blevet noget solhærdede (skulle senere vise sig at være helt forkert.) På den anden side lidt bekymret for vejret, det var trods alt sidste chance. Ialt med guiden er vi 13 personer som sejler i 7 kanoer. Et par fejrer deres hvedbrødsdage, vi vores sølvbryllup. Jesper og jeg er sammen i en kano. Det går for så vidt fint med at padle ud til øen i modvinden, hvis man ser bort fra, at Jesper slår en finger og pådrager sig endnu en skade. På øen dækkes der op til frokost i sandet. Vi får vores snorkeludstyr på og lidt instruktion. Lena kommer med mange forsøg på at slippe for det her snorkleri. I ved (you know) briller og maske ? snorkling i blinde. Og jeg har aldrig prøvet det før, jeg kan ikke med vand i ørerne. Men den mand må ha´ et helt specielt tag på min kvinde, for sandelig om hun ikke gør det. Hun snorkler ca. en times tid, vil jeg tro. Da vi kommer til sydsiden af øen, forårsager søgangen lidt søsyge, så 4 personer vælger at svømme på land. Jesper og Christian er meget aktive dykkere. Især Jesper følger intruktøren ned på bunden for at se, hvad der gemmer sig af Hummere og andet godtfolk. Det er en farverig verden af dyr og planter. Pas på koralerne siger intruktøren: "Rør ikke ved noget uden at spørge mig først, der er ting og sager som man kan brænde sig på." Her under snorklingen havde jeg ikke tænkt på, at vi svømmer med ryggen lige op i den bagende sol - det blev ris til egen røv, vistnok for flere deltagere! Efter en rundtur om denne øde ø står den på et veldækket frokostbord. Hvor har han det fra? Ganske uopfordret invaderes vi af hundredvis af eremitkrebs, vi får dem dog stoppet, før de når bordets glæder, ved at fodre dem med brød og æbleskrog. De er meget søde. Nå, det trækker op til torden, og det tordner faretruende inde på land. Vores instruktør snakker lidt med skyen og beder sig undskyldt for sig optræden, men sådan gør vi på Bahama siger guiden. Vi padler mod land, nu med kun 1½ kraft i båden, da Jespers finger ikke lige er på toppen. Vi ligger sidst, men på falderebet kommer Lena og Lisbeth the Great ind i noget understrøm og går på kryds. Vi kommer så ret forbi. Da Lena og Lisbeth endelig får vendt skuden, er det med maner. Den er ikke til at stoppe, så da det går op for mig, at jeg snart rammes af en kanon, springer jeg for livet, da nu vores båd således er lettet for 210 pund, pløjer de ikke gennem kanoen. De nøjes med at skubbe den 15 fod op på land. Tak for kaffe. Once for a lifetime. Pizza hos Lisbeth the Great. Tak Lisbeth for denne dejlige aften. Hyggeligt og dejligt at se hvor du og Presley bor. 4 mellemstore pizzaer bliver spist op, så vi var nok sultne efter dagens strabadser. Hvilken herlig udsigt. Jeg forstår godt at Skip ikke går på balkonen, da der er langt ned fra 9. etage. Superyatzy og 10 tusind med Patricia. Patricia og jeg har fået en terningedille. Det er både hyggeligt og til tider lidt for spændende. Hvad med en super yatzy på 7. og sidste pind ?

Evaluation

We are a danish family, who has been on a vacation at the "Bell Channel Inn", Lucaya, since the 10th of July. We are going to go back to Denmark on the 27th of July. We have had a very pleasant time here. We have enjoyed the warm weather, the beautiful beaches, the white sand and pure sea-water. We have enjoyed a lot of activities, f.x. diving, dolphin experiences, Seaworld Explorer, Junkanoo summer festival, Port Lucaya evening programme, Lucayan National Park, kayaking, snorkling, and many other activities. We find, that Bahamians are friendly, they are doing a great work to service us as tourists. The hotel "Bell Channel Inn" has been a very nice place to stay at. The service has been excellent. The hotel has very fine facilities, f.x. big, beautiful rooms, a very good restaurant where you can buy well-tasting food - very family-friendly serving. The hotel has a pool - very nice - and excellent outdoor facilities. Inside you can use internet on your own laptop. We have enjoyed the surroundings and beautiful view from our terrasse out over the Bell Channel Bay. We will miss the Bahamas when we go home. It is a place that we will wish to visit again!